Kohberg
En attraktiv arbejdsplads
Medarbejdere, der har det godt, er fundamentet for en sund virksomhed. Derfor går vi op i, hvordan vores arbejdsplads fungerer. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV) og trivselsundersøgelser for alle medarbejdere. På den måde har vi et godt udgangspunkt for at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet.
Blandt andet arbejder vi løbende med at optimere vores arbejdsmetoder og –processer, således at medarbejderne ikke udsættes for unødvendige belastninger, der kan slide på kroppen.
Skulle en medarbejder få helbredsproblemer, så har Kohberg en sundhedsforsikring, som dækker alle medarbejdere.
Vi har konstant fokus på udvikling af medarbejderes kompetencer.