X
Viser resultater for :
Vi fandt desværre ikke noget brød, men vi vil gerne hjælpe. Prøv igen.

... Bagt med UPCYCLET maskmel 

 

Kohbergs GYLDENMASK er bagt med upcyclet maskmel - en helt ny type mel, der ikke bare giver en fantastisk smag, men som også er med til at upcycle ressourcer, der ellers ville gå til spilde 

 

Hvad er MASKMEL?
Maskmel er baseret på mask - den kornmasse, der bliver tilovers, når man brygger øl.

Mask er en ideel ressource at upcycle: Det smager godt, der er meget af det – og som du vil kunne smage, bliver masken til en værdifuld ingrediens i Kohbergs nye lækre brød og boller.

Hos Kohberg anvender vi maskmel fra Agrain® 

 

Om Mask

Egentligt er mask bare "brugte korn" - et restprodukt i forbindelse med brygning af øl. 

Grundingrediensen ved ølbrygning er malt. Malt er spiret korn, typisk fra byg – men alt efter ønsket om smag kan man også anvende andre korntyper. Kornet brydes ved formaling af kernerne, mens skallen forbliver intakt. Den knuste malt bliver blandet med vand, der gradvis bliver varmet op, så man nedbryder stivelsen i kornet til sukker, som bliver brugt til gæringen af øllet. 

Når bryggeriet har trukket sukkerstofferne ud af kornene for at gære øllet, har de ikke mere at bruge kornene til - og det er masken. Mask består altså af det ”brugte korn” og skal ikke bruges i den videre brygning af øl og bliver derfor sorteret fra.

Masken bliver presset, tørret og upcyklet til mel. Maskmel har en gylden farve og et højt indhold af proteiner og kostfibre. Alt efter øltype får smagen forskellige nuancer – men den kan bedst beskrives som fyldig og lidt nøddeagtigt.

 

Herunder kan du se Agrains film om mask og maskmel:

 

GYLDENMASK Bollerne er bagt med Pilsner Maskmel fra Agrain® - en specialmel af bygmalt, der stammer fra brygning af pilsnerøl. 

Pilsner Maskmel gør GYLDENMASK boller fulde af sødme og saftighed. Bollerne er bagt med havregrød, havre, solsikkekerner og maskmel og toppet med lækre melonkerner og solsikkekerner.

 

 

 

GYLDENMASK Rugbrød er bagt med maskmel baseret på mask fra bryg af Stoutøl. Det mørke Stout Maskmel indeholder både byg, hvede, rug og havre – og har en dyb og intens smag.

Stout Maskmel gør GYLDENMASK rugbrødet saftigt og velsmagende. Rugbrødet er bagt med rugkerner, hørfrø, det er et rugbrød med karakter, spændende smagsnuancer og et højt indhold af fiber.

 

 

 

 

Ordet 'mask' kommer af det frisiske ord 'masch', som i overført betydning betyder "at lade vandet".

Og det giver god mening, da masken jo er den grødlignende masse, der har ”ladet vandet” og er tilbage efter ølbrygningen.

 

 

 

 

Kohberg og verdensmålene
FN’s verdensmål udgør 17 konkrete mål, som forpligter FN’s medlemslande til at sætte fokus på en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

I Kohberg ønsker vi at bidrage til den udvikling, hvor vi kan, og vi arbejder derfor især med fokus på verdensmål nr. 12: ”Ansvarligt Forbrug og Produktionsformer.”

Som fødevarevirksomhed er det naturligt for os at kigge på, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst og med mindst mulig påvirkning af klima og miljø. Et fokus, der går gennem vores værdikæde – fra råvarerne dyrkes på marken, til de færdige brød købes af kunderne og forbrugerne.

 

Vidste du, at vi bager med dansk mel?
Hos Kohberg bager vi med dansk mel - og det betyder, at vi udleder 20 % mindre CO2, end hvis vi brugte mel, der blev kørt hertil fra udlandet.

Kilde: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Læs mere om, hvordan vi i Kohberg bager med Dansk Mel