Kohberg
Vores råvarer

Ind til kernen

Kohberg er fyldt med ærlige og jordnære kerneværdier. Alt vores frisk indpakkede brød bager vi uden stråforkortere, og vores råvarer vælger vi for deres sunde og nærende egenskaber.

Vi tager miljøet meget alvorligt, men vi er hverken hellige eller hysteriske, når det gælder sundhed. For os er små skridt i hverdagen og fornuftig levevis kernen i en sund livsstil.

Kohbergs brød er både godt for dig, naturen og miljøet
Brød er en naturlig vare - og hos Kohberg starter processen allerede på marken. Det betyder, at de råvarer vi benytter i vores frisk indpakket brød er dyrket naturligt med omtanke for miljøet, og vores mel og kerner er fri for nedvisningsmidler. Kohbergs produktion foregår i Danmark, og det betyder, at vi ikke skal transportere varerne langt fra produktion til butik. Vi sparer dermed miljøet for unødig C02.

Vi kontrollerer og kvalitetssikrer vores brød
Når vores rugbrød skal konserveres, foregår det helt naturligt. Det er nemlig alene surdejen, der konserverer brødet.

Samtidig er alle brød underlagt en systematisk råvarekontrol for relevante pesticider og toksiner og en professionel kvalitetsafdeling sikrer, at alle love og regler inden for fødevaresikkerhed bliver overholdt.

Hvordan er Kohbergs brød emballeret?
Kohbergs detailprodukter er alle pakket i plastemballager. De er godkendt til fødevarer og dermed uden skadelige stoffer, som kan smitte af på produkterne. 
 
Faglærte bagere sikrer kvaliteten
Produktionen er opdelt i fire kvalitetsgrupper, de såkaldte HACCP-teams. Teams’ene sikrer kvaliteten inden for hvert produktionsafsnit.Overalt bruger vi faglærte bagere, der sikrer en ensartet kvalitet og bevarer de stolte håndværkmæssige traditioner i måden, brødet bliver bagt på.